Overfald og trusler på rådhusene

En medarbejder er udsat for vold eller trusler. Det kan være:

  • Fysiske overgreb i form af slag, bid, spark, osv.
  • Truende adfærd med f.eks. knytnæve, hærværk eller afspærring af flugtveje.
  • Verbale eller skriftlige trusler om fysisk/psykisk overlast mod den ansatte selv, familie eller nærtstående personer.

Vold og trusler om vold forekommer typisk på arbejdspladsen, men kan også ske i ansattes fritid og på privatadressen.

Alarmering kan komme fra direkte involverede eller vidner.

Alarmering kan ske ved:

  • Tryk på overfaldsalarm, hvis der er en overfaldsalarm (alarm går til rådhusbetjentene og afdelinger på etagen)
  • Råb om hjælp

Hvis de tilstedeværende ikke selv kan håndtere situationen sikkert:

Ring efter rådhusbetjentene (kun Torvegade og Diamanten)

  • 9915 5540
  • 9915 6646

 

Eller ring til alarmcentralen

At forhindre at nogen kommer til skade.

Er nogen kommet til skade er opgaven at hjælpe skadelidte.

Alle, der hører en alarm eller nødråb fra en kollega, skal komme til hjælp og bistå med:

  • at nedtrappe og afvikle konfliktsituationen
  • at hjælpe kollegaen væk fra situationen
  • at få den voldelige/truende person til at forlade stedet

Umiddelbart efter hændelsen

Psykisk førstehjælp til skadelidte:

  • Lad ikke den voldsramte være alene
  • Skab ro og tryghed
  • Lyt til den voldsramte – lad vedkommende fortælle (igen og igen), hvad der er sket
  • Undgå at bagatellisere
  • Undgå at kritisere den voldsramtes handlinger
  • Ledsag til skadestuen, hvis det er nødvendigt
  • Hjælp evt. med at kontakte familie og pårørende
  • Følg evt. den voldsramte hjem
  • Sørg for at den voldsramte ikke er alene det første døgn

Leder og arbejdsmiljørepræsentant orienteres hurtigst muligt.

Pasning af skadelidtes telefon og tage hånd om vedkommendes eventuelle aftaler med borgere resten af dagen.

Skadelidte tilbydes krisehjælp – rekvireres på tlf.: 9752 0095.

De øvrige medarbejdere orienteres om hændelsen.

Leder anmelder – efter samtale med skadelidte - til politiet hurtigst muligt og senest inden 72 timer.

Episoden anmeldes som en arbejdsskade i EASY.

Der iværksættes – efter behov - debriefing for de involverede medarbejdere, herunder rådhusbetjentene.

 

Tilstedeværende personale leder indsatsen i den akutte situation, indtil ledelsen ankommer til stedet og overtager håndteringen af hændelsen og opfølgningen efter hændelsen.

Der er installeret alarmer i Borgerservice og på de kontorer og mødelokaler i Torvegade, hvor der kan være risiko for vold. Alarmen går direkte til rådhusbetjentene og lyder desuden på den pågældende etage. Der er ophængt display i hver afdeling, som viser nummeret på det rum, hvor alarmen er aktiveret.

Arbejdsmiljøgruppen og lokal MED-udvalget orienteres efterfølgende og drøfter, hvordan lignende episoder kan forebygges.

Læs her retningslinjer for:

  • Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden
  • Håndtering af trusler/chikane fremsat på hjemmesider eller sociale medier
  • Forebyggelse af chikane, vold og trusler
  • Hvis borger skal have fremmødeforbud eller begrænset adgang til rådhuset

Denne indsatsplan er udarbejdet af Ann Bloch

Godkendt af sekretariatschef Lone Knudsen, senest revideret marts 2019

Kontakt

Hvis de tilstedeværende ikke selv kan håndtere situationen sikkert:
Ring efter rådhusbetjentene (kun Torvegade og Diamanten) på telefon 9915 5540 eller 9915 6646.

Ved en reel akut trussel:
Ring til alarmcentralen på 1-1-2

Ved fremsatte trusler:
Ring til politiet på 1-1-4

Ved opførsel der går over stregen i forhold til alm. god opførsel:
Lederen og den ansatte vurderer sammen om episoden skal politianmeldes på 1-1-4

Psykologisk krisehjælp:
Krisehjælp rekvireres hos Institut for Relationspsykologi på 9752 0095