Længerevarende strømafbrydelse

Strømafbrydelse i et større område, hvor der også findes et af Socialafdelings tilbud. Strømafbrydelsen er af minimum 8 timers varighed.

Ved strømsvigt er det ikke muligt at tilgå eller udskrive f.eks. elektronisk dokumentation, medicinoplysninger mm.
Et længerevarende strømsvigt kan være livstruende for personer med iltapparater, respirator og ved at nødkaldeanlæg er ude af drift.

Desuden betyder strømsvigt at elektriske hjælpemidler, som f.eks. lifte er ude af drift, hvilket giver ekstra arbejde for medarbejderne.

Ved strømafbrydelse på mere en 15-30 minutter undersøges sagen ved energiselskabet, Eniig. Afdelingsleder er ansvarlig.

Ved længerevarende strømafbrydelse kontaktes Centerleder og Socialchefen, som vurderer om krisestaben skal indkaldes.

  1. Skab overblik over hændelsens omfang
  2. Videreføre vigtige funktioner uden brug af strøm
  3. Få etableret nødforsyning
  4. Overvej evakuering af særligt udsatte
  5. Skab overblik over ressourcer, personelle og maskinelle. Herunder mulighed for at benytte nødgenerator.
  6. Fremskaf kold mad og drikke til erstatning for måltider, der ikke kan tilberedes som vanligt.

Kontakt andre enheder i Socialafdelingen for at konstatere, hvor stort omfanget af nedbruddet er, og undersøg, om det er mulighed for bistand, f.eks. i forhold til tilgang i IT-systemer.

Socialchefen aftaler med sine ledere, hvordan der arbejdes videre uden brug af strøm.

Ved strømafbrydelse, der er isoleret til en enkelt enhed, kan centerlederen aftale med afdelingsledere, hvordan der arbejdes videre uden brug af strøm.

Socialchefen er ansvarlig for den løbende kontakt til elselskab.

Socialchefen er desuden ansvarlig for at tage kontakt til hospitalsledelsen på Hospitalsenhed Midt i forhold til drøftelse af borgere, som har behov for indlæggelse.

Behovet for ekstra medarbejdere til de berørte områder drøftes med nærmeste leder. Centerlederen har bemyndigelse til at indkalde det antal medarbejdere, der skønnes nødvendigt.

Ledelsen på de berørte enheder varetager information og kommunikation til medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere.

Ved længerevarende strømsvigt orienterer den kommunikantionsansvarlige i krisestaben borgerne via tilgængelige kommunikationskanaler.

Denne indsatsplan er udarbejdet af Mette Elten.

Godkendt af Heidi Becker-Rasmussen den 6. december 2018.